Baggrund
Den teknologiske udvikling, herunder inden for genren web 2.0 software, giver i stigende grad mulighed for at anvende ikt til understøttelse af både formel og uformel vidensdeling i organisationer. Men på trods af rådigheden over disse nye ikt-værktøjer oplever vi stadig på vores arbejdspladser, at der er store besværligheder med at drage nytte af disse til understøttelse af åbenlyse behov for vidensdeling i organisationen.

For at undersøge mere specifikt hvordan en organisation kunne tage et af web 2.0 værktøjer i anvendelse som et værktøj for vidensdeling, har vi valgt i denne opgave at fokusere på vidensdelingen blandt en gruppe undervisere på Københavns Erhvervsakademi (KEA), hvor Annette, det ene medlem af gruppen, er ansat som underviser.
Udover den manglende vidensdeling, som vi umiddelbart kan konstatere qua Annettes placering i organisationen, så foreligger der også et masterspeciale, som understøtter denne umiddelbare konstatering. Masterspecialet er skrevet i 2007 af rektor på KEA i forbindelse med MIL-studiet .
I specialet anføres flere årsager til den manglende vidensdeling blandt underviserne, bl.a. at de nuværende ikt-værktøjer (fællesdrev på en server, intranet og e-mail) ikke i særlig høj grad virker understøttende for vidensdeling og heller ikke i nævneværdig grad anvendes dertil. Men det anføres ligeledes, at det ikke udelukkende skyldes ikt-værktøjerne, men også centrale forhold vedr. manglende tillid blandt underviserne, manglende fysiske rum til uformel vidensdeling, og at udviklingsarbejde traditionelt er underviserens ejendom, med mindre han eksplicit har fået betaling for udviklingen.
Da det dog først og fremmest i denne opgave drejer sig om didaktisk design, og ikke om organisationskultur mv., har vi valgt at fokusere på ikt-aspektet. Vi vil naturligvis i begrænset omfang inddrage de øvrige årsager til den manglende vidensdeling på KEA, da disse har indflydelse på selve implementeringen af et nyt ikt-værktøj til vidensdeling.


Problem
På baggrund af ovenstående vil vi i denne opgave:
a. Udvikle en wiki (prototype) til vidensdeling blandt en gruppe undervisere på Københavns Erhvervsakademi.
b. Beskrive de teoretiske overvejelser bag den udviklede prototype og implementeringen af denne.



Metode
Vore foreløbige tanker om metode er følgende:
Indledningsvis vil forsøge at få afdækket, hvilken viden der er behov for at dele. Vi vil her tage teoretisk afsæt i Peter Holdts Christensens begrebsapparat i diskussionerne af, hvad vidensdeling er, hvordan man kan opdele viden i forskellige typer etc. samt hvilke hæmmere og fremmere der kan være i relation til implementeringen af vidensdelingen. mhp. at konkretisere den viden, der skal deles i den valgte wiki.
Med dette som teoretisk afsæt vil vi ret tidligt i udviklingen af wikien inddrage brugerne i udviklingsprocessen, således at der kan ske en konkret behovsafdækning, herunder også af de didaktiske spørgsmål jf. nedenstående. Vi har endnu ikke besluttet, hvorledes brugerinddragelsen konkret skal finde sted, men er meget opmærksomme på, at brugerinddragelse er helt centralt for en succesfuld implementering.

I næste fase vil vi designe den første prototype ud fra de identificerede krav og behov. I designfasen vil vi således inddrage dels aspekter fra modul 2 om interaktionsdesign og dels didaktiske aspekter. Der findes forskellige tilgange til didaktikken. Jank & Meyer beskriver didaktikkens genstandsfelt gennem ni hv-spørgsmål (Jank & Meyer, 2006, p. 19):

1. Hvem skal lære?
2. Hvad skal læres?
3. Af hvem skal der læres?
4. Hvornår skal der læres?
5. Med hvem skal der læres?
6. Hvor skal der læres?
7. Hvordan skal der læres?
8. Ved hjælp af hvad skal der læres?
9. Hvorfor skal der læres?

De definerer samtidig en almen didaktisk models opgave som værende ”at afdække forudsætninger, muligheder, følger og grænser for undervisning og læring på en teoretisk sammenhængende og praktisk anvendelig måde” (Jank & Meyer, 2006, p. 37). En sådan almen didaktisk model må i sagens natur være meget formalistisk og vil udelukkende kunne udgøre det for en ramme, inden for hvilken de didaktiske handlemuligheder begrundes og struktureres. Og det er præcis det, der er hensigten med anvendelsen af didaktiske overvejelser i vores opgave. De didaktiske overvejelser gennemfører vi således ved i udviklingsprocessen at besvare ovenstående 9 spørgsmål, således at det bliver tydeligt for læseren, hvilke overvejelser, der ligger til grund for designet.

I efterfølgende fase(r) vil vi følge nedenstående model frem til udviklingen af den færdige prototype. Sharp et al. (2005, p. 448) beskriver en simpel model for en designproces (se figur 1), som illustrerer metoden for nærværende opgave. Modellen illustrerer, hvordan man starter med at identificere behov og beskrive krav. Herefter udvikles nogle alternative design mhp. at imødekomme de identificerede krav. Denne aktivitet følges af udvikling af en interaktiv version af designet, som herefter evalueres. Som pilene illustrerer, kan der være behov for tilbageløb i alle faser af processen, indtil det endelige produkt af den evolutionære proces foreligger. Modellen illustrerer med pilene behovet for flere iterationer, og som nævnt er det ikke på nuværende tidspunkt til at sige, hvordan udviklingsprocessen kommer til at forløbe.


Figur 1 - (Sharp et al., 2007, p. 448)

Teori
Didaktiske overvejelser ser vi bør kvalificeres ud fra et teoretisk syn på læring. I relation til det man kan kalde organisatorisk læring anvender vi som nævnt Peter Holdt Christensen som begrebsramme, men vi ser også behov for at kvalificere vores overvejelser i teorier om, hvordan vi lærer. Vi ser, at læring både opstår i samspil med andre og er en individuel proces, og vi ser, at socialkonstruktivistisk læringsteori i særlig grad kunne være anvendelig til at kvalificere vores diskussioner og de valg, vi må træffe i udviklingen af vores wiki. Vi vil i slutningen af opgaven perspektivere lidt i forhold til, hvorledes andre læringsteorier kunne have påvirket udviklingsprocessen og det færdige produkt.

Afgrænsninger
At vi har valgt at arbejde med en mindre undervisergruppe på Københavns Erhvervsakademi er til dels begrundet i praktiske hensyn, da vi har relativ let adgang til netop denne gruppe, idet Annette selv tilhører denne undervisergruppe. Vi kan således gennemføre de empiriske dataindsamlinger uden at skulle bruge mange resurser på dette, ligesom vi generelt kan drage fordel af Annettes store baggrundsviden om skolen.

Derudover har vi valgt indfaldsvinklen med en lille undervisergruppe, da vi finder, at undervisere i formidling[1] kunne have gode forudsætninger for at agere forandringsagenter i organisationen i næste fase af implementeringen. Vores opgave i dette kursus har til formål dels at udarbejde et koncept for et læringsunderstøttende ikt-værktøj og dels beskrive de teoretiske overvejelser for både udformning af koncept og for implementeringen. Og netop med henblik på implementeringsdelen forestiller vi os, at vi ved at foretage en undersøgelse af en lille undervisergruppe vil være i stand til at afdække hvilke udfordringer, der kan ligge i implementeringen af konceptet i resten af organisationen, da det er hensigten, at konceptet på lidt længere sigt skal udbredes til hele organisationen.


Vejlederønsker
Vi vil gerne eksperimentere med en "ny" vejleder for at få erfaringer med forskellige måder at gribevejledning an på og kunne derfor tænke os en af følgende (ikke i prioriteret rækkefølge):


Litteraturliste
Jank, W. & Meyer, H. (2006). Didaktiske modeller. Grundbog i didaktik (1. udgave, 1. oplag). København: Nordisk Forlag A/S.

Sharp, H., Rogers, Y. & Preece, J. (2007). Interaction Design: Beyond Human Computer Interaction (2nd ed.). England: John Wiley & Sons Ltd.










VEJLEDNING

Hvilken rolle skal denne wiki spille - Set ud fra didaktisk synspunkt kan det være interessant at tænke rammerne ind. Det er vigtigt at have det hele med - det der ligger uden for teknologien

Det kunne være interessant at se på, hvordan den øvrige viden deles.

Forklar, hvad wikien skal understøtte og hvad den ikke skal understøtte.
Nævner også læringsteori - er det til konstruktion, kommunikation etc. set ud fra en læringsperspektivsynsvinkel.

Vi kan stadig have en socialkonstruktivistisk vinkel på det.

Vi behøver ikke at teste wikien på brugerne. Og implementeringsdelen behøver vi ikke gøre så meget ud af.